Ejerforeningen Markskellet dækker over lejlighederne, som er beliggende på Markskellet nummer 1-17 og Slotsherrensvej 9-17.
På Markskellet ligger to ejerforeninger - Markskellet, som ligger til venstre når du kommer ind på vejen fra Jyllingevej, og Lindebakken, som ligger til højre.

Bygningen, som foreningen har til huse i, blev opført i 1936 og er siden løbende blevet moderniseret.


De senere år er der sket rigtig meget i ejendommen, hvor der blandt andet er blevet lagt helt nyt tag udskiftet faldstammer og samtlige opgange er blevet renoveret, så de fremstår lyse og indbydende.

Faciliteter

Ejerforeningen råder over en række fælles faciliteter, som beboerne kan benytte. Det gælder for alle de fælles faciliteter, at man naturligvis skal efterlade dem i en pæn stand, så de næste, der kommer, ikke skal starte med at rydde op.

 

Haveareal

Beboerne i ejerforeningen kan frit benytte de fælles havearealer. Her er både en legeplads til børnene, bænke og borde og en stor havegrill. Derudover har vi et bålfad, hvor man ved henvendelse til bestyrelsen, kan låne snobrødspinde.

Ifølge ejerforeningens husorden er det IKKE tilladt at lufte husdyr på fællesarealerne. 

 

Hobbyrum

Hobbyrummet befinder sig i kælderen under Markskellet 11 og kan frit benyttes, så længe der ikke anvendes skadelige og lugtende opløsningsmidler eller larmes udenfor de almindelige tidspunkter angivet i husordenen. 

Lokalet skal naturligvis efterlades i pæn stand, så ryd op og fej efter brug. 

Der er adgang til lokalet med hoveddørsnøglen.

 

Parkering

Der er mulighed for at parkere i de afmærkede parkeringsbåse i Markskellet samt i siden af vejen på henholdsvis Slotsherrensvej og Jyllingevej.

Vi skal gøre opmærksom på, at det ulovligt at parkere udenfor de afmærkede områder, og overtrædelser vil blive straffet med bøde. Markskellet er en brandvej, og derfor skal der være fri passage hele tiden.

 

Vaskeri

Foreningens vaskeri ligger i kælderen under Markskellet 13. Her findes 3 vaskemaskiner og en stor tørretumbler, der alle er blevet udskiftet i 2018.

Hver lejlighed råder over en vaskebrik til reservation og igangsætning af vask og tumbling.
Ved mistet brik eller ejerskifte, kan en ny brik erhverves ved at kontakte bestyrelsen. En ny brik koster 100 kr, der ligesom vask opkræves sammen med .

Herudover er der tørrerum forskellige steder i kælderen - se efter skiltene på dørene.

Beboerlokale

Beboerne i ejerforeningen har mulighed for at benytte sig af foreningens beboerlokale. Bemærk at lokalet ligger lige under en lejlighed, og det derfor ikke er tilladt at holde højlydte fester, ligesom den almindelige husorden i øvrigt skal respekteres. Det koster 350 kr. Henvendelse kan ske til bestyrelsen på [email protected]

 

Affald

I hver opgang er der en affaldsskakt, som skal bruges til almindeligt køkkenaffald. Husk altid at slå en knude på affaldsposen inden den smides ud, da der ellers vil ligge affald ud over det hele i kælderen og tiltrække rotter. I gården findes containere til bio, pap, papir, flasker, metal, plast, elektronik og almindeligt affald. Derudover er der et aflåst storskraldsrum ved Slotsherrensvej 17.